1. Kålgården
Kålgården var bondens køkkenhave.
Her stod grøntsager som kål, kartofler, ærter, skalotteløg, hvidløg, porrer, rødbeder, gulerødder og andre rodfrugter samt krydderurter såsom timian og persille.
Kålen var den vigtigste plante i kålgården. Grønkål og hvidkål er de ældste kålsorter. Det var hollænderne der indførte hvidkålen i Danmark, da de bosatte sig på Amager i 1500-tallet. Rødkål og rosenkål blev først almindelige et stykke op i 1800-tallet.
Kartoflerne kom til Danmark med de franske huguenotter, der kom til Fredericia i 1719-20. Det tog næsten hundrede år, før kartoflen blev en fast bestanddel i de danske kålgårde. Den jævne befolkning betragtede i starten kartoflen som usund og ikke særligt nærende; Kartoffelspisning ”kunne nok give vom, men ikke kræfter”!
Siden blev kartoflen en så almindelig spise, at den blev indtaget mindst én gang om dagen, eksempelvis som kartoffelgrød. Af kartoflen lavede man også mel til bagning og grød, foder til dyrene, og sidst men ikke mindst brændevin.
Kålgårdens mest almindelige krydderurter var kommen, malurt, timian og sennep. Kommen, malurt og timian blev brugt som smagsgivere i ost, pølser og supper, - og så blev de sat på brændevin.
Sennep blev især brugt til at lave stærk sovs til eksempelvis kogt flæsk eller klipfisk. ”Skidne æg” (hårdkogte æg i sennepssovs) var ligeledes en gammel påskeret, og på julebordet stod altid sennep.
Grøntsager i det 21. århundrede
Bondens grøntsager og urter har gennem den senere tid genfundet deres plads i den danske køkkenhave. Kål, rodfrugter og andre gammeldags grøntsager er blevet moderne i en tid, hvor vægten lægges på årstidens friske, lokale grøntsager. Om vinteren er icebergsalat, auberginer og andet sommergrønt erstattet af hvidkål, knoldselleri og andre overvintrende grøntsager. For hvorfor spise blege tomater uden smag fra Gran Canaria om vinteren, når man i stedet kan sætte tænderne i en saftig rødebedesalat? På samme måde i sommerhalvåret. Hvorfor købe slappe spanske asparges, når man kan få sprøde, saftige asparges der er afskåret samme morgen?
De møn-sydsjællandske producenter af grøntsager sælger derfor ofte deres grøntsager direkte fra stalddøren eller fra et lokalt udsalgssted. Jo kortere transport, des friskere grøntsager. Ligeledes bliver grøntsagerne behandlet yderst skånsomt. Hvidløgene sættes ved håndkraft, og porrerne graves op med en spade.
Også de gamle krydderurter er begyndt at vende tilbage blandt møn-sydsjællandske producenter: Så sent som i april 2008 blev der sået sennep på Nyord til en lille lokal produktion af forskellige kvalitetssennepper.
