7. Bondens morgenbord
På landet i 1800-tallet stod man tidligt op, arbejdede et par timer, og klokken 6 spiste man så morgenmad.
På landet i 1800-tallet stod man tidligt op, arbejdede et par timer, og klokken 6 spiste man så morgenmad. Denne bestod som regel af rugbrød med spegesild som blev dyppet i syltemælk. Syltemælk er tykmælk, hvor vallen er siet fra og derefter rørt op med skummetmælk.
Klokken 8 spiste man formiddagsmellemmad – eller frokost. Denne bestod af rugbrød med kød og ost som pålæg. Pålægget lå på sulefadet og bestod af røget fårelår, kogt saltet kød, rullepølse eller spegepølse, sød ost og kærnemælksost. Der blev drukket øl til alle måltider, og efter alle måltider gik kaffekanden rundt.
Kaffen kom til Danmark i slutningen af 1600-tallet og blev solgt fra landets apoteker, som den fremmedartede drik den var. Kaffen blev hurtigt en hofdrik, mens det tog næsten hundrede år, før den trængte ud i bondesamfundet. Bønderne tog ikke kaffen til sig lige med det samme. For det første var kaffe dyrt, for det andet vidste de ikke, hvordan man skulle brygge kaffen. Det fortælles, at en købmand forærede en bondekone et halvt pund bønner med besked om at de skal brændes, males og derefter koges. Konen gør, som hun har fået besked på og hælder det brune vand i vasken, anretter grumset i en tallerken med en smørklat i midten og serverer grøden med øl til!
Med tiden lærte bønderne dog at smide grumset væk og servere det brune vand, og snart blev kaffe noget man drak på alle tidspunkter af dagen i alle samfundets lag.
Sammen med kaffen og sukkeret blev også andre kolonialvarer sejlet ind såsom te. Men på landet drak man ikke te! På nær urtete eller te på tørrede blade fra frugttræer og bærbuske, som man drak til natmaden efter endt gerning. Kakao og chokolade var en anden spændende vare fra kolonierne, men må have været en dyr sjældenhed blandt landbefolkningen. Til gengæld behøvede sukkeret ikke nødvendigvis at blive sejlet over verdenshavene. I slutningen af 1700-tallet havde en tysk videnskabsmand fundet ud af at udvinde sukker af roer, og i 1870’erne åbnedes de første sukkerfabrikker i Danmark. Sukkerfabrikken i Stege blev bygget i 1884. I starten var sukker dog noget man købte på apoteket, da det ansås for at være medicin, og slik som karameller og bolsjer kan vi takke apotekernes opfindsomhed for.
Rugbrød efter en 100 år gammel opskrift og håndlavede chokolade og bolsjer
Rugbrød bagt på 100 år gammel surdej og håndlavede bolsjer efter gamle opskrifter – de små producenter af kvalitetsfødevarer (og – slik) på Møn og Sydsjælland har droppet de fabriksfremstillede melblandinger og de store maskiner og vendt sig mod håndarbejdet og håndværket fra den gang man lavede alting fra bunden. Gamle melsorter som spelt har fået renæssance, og rigtigt hjemmelavet syltetøj af bær fra egen have dukker lige så stille op rundt om i de lokale udsalgssteder, der har specialiseret sig i lokale kvalitetsprodukter. Lokalt fremstillet ost er dog stadig en sjældenhed, men små initiativer spirer ude i landskabet.
Alt dette krydret med spændende nytænkning eksempelvis i form af økologisk slik samt chokolade i overraskende sammensætninger med chili eller lakrids, gør det særligt dejligt at bo og besøge de sydsjællandske og mønske landdistrikter.
