6. Ålegården - bonden & havet
Allerlængst ude var kysten og havet, hvis ressourcer også har bidraget til de sydsjællandske og mønske bønders mangeartede husholdning.
Først og fremmeste har fiskene naturligvis været en vigtig føde- og indtægtskilde. Alle bønder der boede nær kysten havde en lille jolle eller pram liggende ved stranden, som de brugte til at fiske med garn eller til at sætte ruser ud fra inde under kysten.
Omkring 1830 blev bundgarnsfiskeriet opfundet. Denne type fiskeri er specielt tilpasset de lavvandede danske kystområder. Bundgarnet er et faststående redskab, der i al sin enkelhed er en fælde, som fisken ledes ind i og ikke kan komme ud af igen. Det bruges til fangst af fisk, der trækker eller vandrer langs kysterne. En tidlig form for bundgarn var ålegårdene, som var en slags undersøisk indhegning af risgærder, der skulle lede ål hen til en vidjekurv for enden af hegnet - selv ude på havet satte bønderne indhegninger op, ikke til at holde dyrene ude med til at fange dem ind i… I 1800- tallet brugte man især bundgarnet til at fange ”blankfisk” (sild, makrel, torsk og hornfisk) med. Bundgarnsfiskeri blev drevet ved siden af bøndernes landbrugsaktiviteter, og en gård kunne have fiske- eller ålegårdsretten til et lokalt kystområde, ”så langt ud en stage kunne række bund”.
De fisk bonden fangede, blev naturligvis spist friske og ferske. Men størstedelen blev saltet eller røget, således at bonden og hans familie havde fisk i huset hele året rundt, der kunne nydes til alle måltider – morgen, middag og aften.
En anden form for fiskeri, der har haft stor betydning for Sydsjælland og Møn var tangfiskeri.Tang, især ålegræs, har haft mange anvendelsesmuligheder gennem historien og bidraget som en vigtig ekstra indtægtskilde for bønder og fiskere. Når tangen skyllede ind mod stranden, forestod bønderne det hårde arbejde at få det bjerget, renset, tørret og presset til baller.Tangen blev anvendt til tækning af tage, som isoleringsmateriale, som gødning på marker, som kreaturfoder og endda til at stoppe madrasser med.Tang blev også brugt til etablering af diger som værn mod oversvømmelser eller til rejsning af gærder som værn mod løsgående kreaturers indtrængen – eller til indhegning af de pågældende kreaturer eksempelvis i en kohave.
Fisk skal fanges lokalt og sælges lokalt
I mange år har fiskerne fra Klintholm Havn på Møn sendt hele deres fangst af fisk på fiskeauktionen i Hanstholm i den anden ende af landet. Men i maj 2008 gav fiskerne efter fra de lokale forbrugeres pres for at kunne købe friskfanget lokal fisk og åbnede et fiskeudsalg af dagfangede fisk på havnen. Initiativet har fået en overvældende modtagelse, og et lignende initiativ i Stege med salg af frisk fisk fra kutter vil se dagens lys i løbet af sommeren 2008.
Fiskeriet i Østersøen foregår i dag efter tre metoder, hvoraf den største del af fiskeriet foregår med trawl fra kutter ude på det dybe vand, hvor der fanges torsk, fladfisk, sild og brislinger.Trawlet har gennemgået en stor teknologisk udvikling, og det er i dag muligt at selektere fangsten, det vil sige anvende specialfremstillede redskaber til fangst af bestemte typer fisk. Dernæst sættes almindelige garn samt liner med kroge, der bruges til fangst af torsk og fladfisk.Sidst men ikke mindst anvendes der stadig bundgarn. I bundgarnene fanges sild, hornfisk og torsk om foråret, og fra sommer og til nytår fanges ål. Gamle dages ålegård har med andre ord ikke mistet sin eksistensberettigelse i det moderne højteknologiske fiskeri i Østersøen i dag.
En anden type gammeldags fiskeri der har fået nyt liv på Møn og Sydsjælland er tangfiskeriet. De senere års strandrensningsprojekter der har haft til formål dels at beskytte strandenes økologi, dels at tage hensyn til borgeres og turisters krav til rene badestranden, har skabt nye ’gamle’ erhvervsformer omkring eksempelvis optagning og tørring af ålegræs samt kompostering af opskyllet tang.
