3. Humlehaven & Vingården

Hvad drak bonden og hans familie i 1800-tallet?

Om sommeren gav køerne mælk, og fra frugt og bær lavede man most, saft og vin. Men langt den vigtigste drik var øllet. Vandet i bondens brønd var sjældent særligt rent, da man eksempelvis også brugte brønden til at vaske snavsetøj i. Ofte var vandet så dårligt, at det skulle koges, før det kunne drikkes – og når man nu var i gang, kunne man lige så godt lave øl af det… Ølbrygning var en almindelig del af husholdningen, og der var brug for meget øl. Maden var salt, og det fysiske arbejde hårdt, så både børn, unge, voksne og oldinge slukkede deres tørst i øl, der dog ikke var så stærk, som den øl vi kender i dag.

Øllet blev brygget på bygmalt, vand og gær og krydret med planter som porse, røllike, bynke – eller humle. Humlen blev dyrket i humlehaven, hvor den blev sat i kuler (blokke) med 7-8 rodspirer i hver.Ved hver kule satte man 3-4 stænger, som rankerne kunne slynge sig op af. Humlen skulle høstes omkring 1. oktober, hvor den blev skåret ned, båret ind og lagt på store dækkener i bryggerset. Her blev humlekopperne plukket af ned i et kar, og derefter lagt op på loftet til tørring. Ud over at give øllet bedre smag, forlængede humlen også dets holdbarhed.

Humlen blev også anvendt som smagsgiver til mjød, der blev brygget på vand, gær og honningen fra bøndernes bigårde.

Vingårde med druer har ikke været almindelige ved de danske bondegårde, som det var i det sydligere Europa, selvom det menes, at munkene der kom til Danmark fra Sydeuropa i middelalderen medbragte og dyrkede vindruer ved klostrene. De danske bønder måtte ’nøjes’ med at gære frugt- og bærsaft til vin, eksempelvis æblevin.Til gengæld lærte munkene den danske befolkning at brænde kartofler og korn til brændevin. Brændevinen blev tilsat forskellige planter og urter både for smagens og helbredets skyld, og hurtigt blev brændevinen en fast bestanddel af enhver bondes medicinskab - både til helbredelse og forebyggelse.

Mikrobryggerier, vinkooperativer og hjemmelavede kryddersnapse

Efter mange år med monopollignende status på ølbrygning har Tuborg og Carlsberg nu for alvor fået konkurrence af de mange lokale mikrobryggerier. Gennem de senere år har hver egn i Danmark fået sit eget bryghus og sine helt særegne øl. Øllet er igen blevet lokalt og ofte også sæsonpræget - og dermed en eftertragtet vare som ikke kan købes hvor som helst, når som helst. Det at nyde den eneste øl der bliver brygget i lokalområdet, er en helt speciel oplevelse.

Tilsvarende dukker der flere og flere vinmarker op rundt om i det sydsjællandske og mønske landskab. Området er velegnet til frugtavl på grund af det allestedsnærværende hav og de mange soltimer, så hvorfor ikke også forsøge sig med vindruer tilpasset det syddanske klima. Som noget nyt kan man nu blive andelshaver i en vinmark på Møn og derved få sin helt egen vinmark!

Hjemmelavede kryddersnapse er ikke bare populære at lave til privat brug. Lige så stille dukker de også op på hylderne i butikkerne, fremstillet på lokale krydder- og lægeplanter, som ”blodroden” fra Ulvshale Skov, ”klintepilen” eller ”tusindgylden” fra Nyords enge. De smukke lyserøde blomster danner basis for den lokale specialitet ”Tycho Brahe Bitteren”. I øl, vin og brændevin kan man virkelig fremelske smagsnuancerne af Vordingborg Kommunes mange forskellige og særlige lokaliteter – og ikke to af samme slags vil være ens.