2. Abildgården

Abildgården var bondens frugthave. De almindeligste frugttræer var æble, pære, blomme og kirsebær.

Frugterne blev brugt i madlavningen,især æbler og pærer.De kunne steges og blev spist sammen med flæsk,kød eller fedtegrever. De blev også kogt sammen med gryn til grød eller vælling.

Til vinterforrådet blev en del frugter tørret,og en del blev også presset til most og eventuelt gæret til vin.Ved og træ fra frugttræerne kunne endvidere blive til møbler,piber og violiner,og bladene fra frugttræerne blev brugt til the eller røget i stedet for tobak.

Mange æbletræer havde lokale navne.De var ofte opkaldt efter det sted de kom fra,eller den person som havde skaffet eller plantet træet. Således
Pigeon Spejlsby (Møn),Gadeskovæblet (Køng), Brøndæblet (Præstø) og Lundbytorp-æblet (Lundby). Et andet og mere udbredt æble er
Skovfogedæblet,der oprindeligt stammer fra Vordingborg-egnen.

Bærbuske indgik også i bondens have. Stikkelsbær og ribs har eksisteret i de danske haver siden 1500-tallet,mens solbær først holdt sit indtog i haverne noget senere. Som med frugten indgik bærrene i den daglige madlavning.De blev spist rå eller blev anvendt i grød og vælling, og der blev lavet saft og vin på dem.Bladene fra buskene blev ligesom bladene fra frugttræerne røget som tobak.

Hindbær og jordbær blev samlet i naturen, og ved hvert et hus og hver en gård stod mindst en hyldebusk. I hylden boede hyldemor, som skærmede gården og dens beboere mod sygdom og ulykker. Både bær,blade,blomster og bark blev benyttet som lægemidler,eksempelvis te og salve.

Hasselbuske var en almindelig bestanddel af de levende hegn rundt om have og marker, og valnøddetræer var (og er) det heller ikke ualmindeligt at finde ved bøndernes gårde på det sydlige sjælland og øerne, hvor klimaet er mildt nok til, at disse kan gro.

Masser af sol langs Bøgestrømmen…

Vordingborg kommune er den kommune i Danmark der har den længste kystlinje. Og netop det syddanske kystklima er ideelt til frugtavl. Havet
beskytter mod nattefrost under blomstringen, nedbøren er lav, og her er masser af sol.

De sidste 50 år har været hårde ved den danske frugtavl. I 1990’erne blev 21 procent af alle danske frugttræer fældet som følge af et EU-direktiv.

Sideløbende hermed er mange af de gamle sorter blevet erstattet af internationale sorter med standardiserede smagskvaliteter. Denne udvikling har medført, at vi i dag importerer to ud af tre æbler vi spiser, og at den danske æbleproduktion er fordelt på bare 10 sorter - mod op mod 700 forskellige sorter for bare hundrede år siden.

I dag er udviklingen ved at vende, og mange af de gamle og mere hårdføre sorter med større smagsvariation er ved at vinde indpas igen; gamle frugtplantager får nyt liv, og nye bliver plantet. Ligeledes er nye som gammelkendte måder at forarbejde både frugt og bær på, begyndt at se dagens lys blandt de lokale producenter. Det være sig most, cider, eddiker, chutney såvel som gammeldags syltetøj og saft.